Samskabelseskoncept skaber grøn glæde hos fynsk grundejerforening

06. september 2022

Hos grundejerforeningen Søndermarken i Nørre Aaby havde de mange grundejere et stort ønske om mere ’vilde’, farverige og summende udearealer. Med behov for både rådgivning til at udvælge og skabe de løsninger, som skulle udgøre Søndermarkens nye grønne områder, samt selve den tekniske udførsel faldt valget på OKNygaard og deres samskabelseskonceptet ”Den Grønne Vandring”.

Med konceptet ”Den Grønne Vandring” tager anlægsgartner og klimaentreprenør OKNygaard kunden med på en vandring ude på de konkrete arealer og viser, hvordan området kan forvandles. Det skaber grobund for et rigtig godt samarbejde og giver en høj grad af forventningsafstemning, når kunderne får præsenteret mulighederne live’’, uddyber Kirstine Kot, der er rådgiver hos OKNygaard Fyn:

”Vi oplever stor succes med at inddrage kunderne så tidligt som muligt i processen. Det giver en mere fyldestgørende dialog, når vi tager snakken ude på det område, der snart skal omdannes, fordi kunderne bedre kan sætte ord på deres ønsker og konkret udpege de steder, hvor de ønsker forandringer. Vi kan også sammen tale forskellige scenarier eller beplantningsmuligheder igennem’’.

Et af OKNygaards mål med konceptet er at skabe grønne områder, som både ser æstetisk flotte ud, har høj naturværdi og som kunderne får brugt i det daglige. Det sker bedst gennem aktiv inddragelse.


Den Grønne Vandring var svaret på grundejerforenings udfordring

Hos grundejerforeningen Søndermarken i Nørre Aaby viste ”Den Grønne Vandring” sig at være den perfekte løsning på deres behov for en helhedsløsning med både rådgivning og udførsel, fortæller Mads Skou Møller-Sørensen fra grundejerforeningen:

”Vi havde et ønske om få omdannet vores grønne arealer, men vi havde ikke selv kompetencerne i vores grundejerforening og en landskabsarkitekt lå uden for vores budget. I stedet blev vi anbefalet at tage en snak med OKNygaard, som siden da har været forbi os tre gange. De har været utrolig lydhøre over for vores ønsker, kommet med masser af løsningsforslag og stillet de rette spørgsmål, som har gjort os endnu mere skarpe på vores behov. De er grundige, skarpe på prisen og sætter sig ind i, hvem vi er som boligforening”, fortæller Mads Skou Møller-Sørensen fra grundejerforeningen Søndermarken.


Dialog og involvering skaber de bedste løsninger

For OKNygaard lyder opgaven på at skabe et grønt fællesområde, som tilgodeser de forskellige ønsker blandt de mange grundejere. Nogle ønsker et mere ’stringent’ areal med lige kanter og tætklippet græs, mens andre ønsker større biodiversitet, mere farve og et ’vildt’ udtryk. Det løses ved at lave afgrænsede ‘vilde’ områder, som kan få lov til at pirre sanserne. Der bliver beplantning i flere højder og former, et virvar af farver og også masser af dufte, der kan tiltrække sommerfugle og insekter.

Driftsleder Trine Maria Albertsen fra OKNygaard Fyn har udarbejdet skitser og beskrivelser med forslag til træer, buske, græs og øvrige elementer samt udarbejdet en vedligeholdelsesplan. Undervejs har grundejerforeningen selv kunne supplere med ændringer og ønsker eller elementer, som de selv ville stå for at etablere – til stor glæde for foreningen:

”Det har været en rigtig god proces med løbende dialog, hvor OKNygaard har lyttet til vores ønsker gennem hele processen. Samtidig er vi blevet mødt med en super positiv tilgang, god faglig rådgivning og masser af vejledning undervejs, så vi ved, hvad vi går ind til og kan forvente, når etableringen går i gang til foråret”, afslutter Mads Skou Møller-Sørensen.

 

Faktaboks:

OKNygaards koncept ’’Den Grønne Vandring’’ tilbydes i hele landet og findes i to udgaver:

1. 90 minutters indledende møde ud på arealet + visualisering

2. 90 minutters indledende møde ud på arealet + visualisering + oversigtskort + projektbeskrivelse + vedligeholdelsesplan + prisoversigt


Mød OKNygaard-medarbejdere i 3F’s magasin GRØNT

25. januar 2024

GRØNT er Danmarks største fagmagasin for den grønne branche. Magasinet udkommer otte gange om året og udgives af Det Grønne Repræsentantskab, der er en de...

LÆS MERE

Med nye samarbejdsformer baner OKNygaard vejen for biodiversitet

06. februar 2024

Som vandforsyningsselskab har VandCenter Syd, der dækker Odense og Nordfyn, driftssikkerhed som førsteprioritet, men biodiversitet på deres grønne arealer e...

LÆS MERE

HOVEDKONTOR

 

OKNygaard A/S

Rosbjergvej 5G, Årslev
8220 Brabrand
Tel. 7021 5400

info@oknygaard.dk

CVR-nummer: 35394818
EAN-nummer: 5 790 001 792 091

Info til leverandører

Cookiepolitik

Whistleblower

 

LOKALKONTORER

 

Aalborg

Gøteborgvej 5
9200 Aalborg SV
Tel. 7022 7729

Aarhus

Rosbjergvej 5,
8220 Brabrand
Tel. 8628 7688

Borup

Bækgårdsvej 90
4140 Borup
Tel. 5753 7509

Farum

Farum Gydevej 83
3520 Farum
Tel. 7022 8343

Holstebro

Elkjærvej 70
7500 Holstebro
Tel. 7021 5400

Horsens

Mossvej 3, Lund
8700 Horsens
Tel. 7022 7642

Kolding

Neptunvej 40
6000 Kolding
Tel. 7020 0747

København

Fabriksparken 2
2600 Glostrup
Tel. 7021 5400

Odense

Petersmindevej 23
5000 Odense C
Tel. 7022 3832

Randers

Hjaltesvej 19
8960 Randers SØ
Tel. 7022 7644

Rødekro

Brundevej 11
6230 Rødekro
Tel. 7020 0747

Vejle

Nørre Bygade 26
7100 Vejle
Tel. 7020 0747

FIND DIT LOKALKONTOR

 

Rødekro Hasselager Horsens Vejle Kolding Odense Borup Farum København