OKNygaard indgår i forskningssamarbejde om sikkert arbejdsmiljø

19. november 2020

Et sikkert arbejdsmiljø har høj prioritet hos anlægsgartner OKNygaard, men virksomheden oplever ofte, at regler og retningslinjer kan være svære at efterleve i hverdagen på pladserne. Derfor har de indgået et samarbejde med forskere fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, der forsøger at kortlægge, hvordan branchen bedst takler udfordringerne med at oversætte arbejdsmiljølovgivningen til praksis hos den enkelte medarbejder

Hvorfor er det relevant for OKNygaard at deltage i et forskningsprojekt?

”Vi ved, at der kan være stor forskel mellem myndighedernes regler og praksis på byggepladserne. Som den største danske private virksomhed i anlægsgartnerbranchen arbejder vi målrettet på at minimere risikoen for skader på vores medarbejderes og samarbejdspartneres helbred samt skader på miljøet. Vi mener, det er oplagt, at vi tager ansvar og går forrest ved at hjælpe med at skabe ny viden og indsigt, der kan komme hele branchen til gavn,” udtaler økonomidirektør i OKNygaard, Holger Hansen.

Sådan deltager OKNygaard

”Vi bidrager til projektet på to måder. For det første stiller vi byggepladser og medarbejdere til rådighed for forskerteamet til interviews og observationer. For det andet har vi en HR-medarbejder med i gruppen af forskere til at give mere dybdegående indsigt om vores tilgang til arbejdmiljø. Vi stiller altså både pladser og viden til rådighed, og vi deltager aktivt i at udvikle den model for arbejdsmiljø-arbejdet, som vi kan bidrage til et mere sikkert arbejdsmiljø for vores medarbejdere,” siger økonomidirektør i OKNygaard, Holger Hansen.

Arbejdsmedicinsk klinik i Herning under Region Midtjylland arbejder for at forebygge arbejdsrelaterede sygdomme. Herunder at bedrive forskning inden for arbejdsmedicin og arbejdsmiljø. I 2013-2016 foretog de et større studie, hvor de sammenlignede arbejdsmiljøet i Sverige og Danmark. Studiet viser bl.a. at der sker færre uheld og ulykker i Sverige, og at byggeperioden ofte er kortere på projekter af samme størrelse. 

Menneskeligt og økonomisk giver det mening

Gemt bag antallet af arbejdsulykker ligger ikke kun menneskelige omkostninger som fysiske og psykiske mén, men også store økonomiske konsekvenser for virksomhederne. 

Ifølge BAT-kartellet skal en virksomhed med en omsætning på over 75 mio. kr. omsætte for 2,3 mio. kr. for at dække udgifterne ved en arbejdsulykke, der i første omgang koster virksomheden 35.000 kr. 

”Hos OKNygaard er det selvsagt vigtigt for os at minimere risikoen for skader på vores medarbejderes og samarbejdspartneres helbred. Samtidig er vi ikke blinde for de økonomiske udgifter forbundet med arbejdsulykker eller tab af kompetencer, erfaring og viden. Så alle argumenter peger mod, at arbejdsmiljø fortsat skal tages seriøst og implementeres grundigt i alle virksomhedens led,” udtaler økonomidirektør i OKNygaard, Holger Hansen.

Fakta

Anlægsgartner OKNygaard har i flere år arbejdet målrettet med at sikre et godt og sikkert arbejdsmiljø i virksomheden.

I 2019 blev OKNygaard miljøcertificeret efter ISO 14001:2015 og arbejdsmiljøcertificeret efter DS/ISO 45001:2018. Begge certificeringer er internationalt benyttet og anerkendt og gælder for alle virksomhedens faste adresser og aktiviteter. 
På baggrund af dette arbejde har OKNygaard fået tildelt en grøn kronesmiley på arbejdstilsynets hjemmeside, der viser, at de arbejder systematisk og målrettet med arbejdsmiljøet.

 


Mød OKNygaard-medarbejdere i 3F’s magasin GRØNT

25. januar 2024

GRØNT er Danmarks største fagmagasin for den grønne branche. Magasinet udkommer otte gange om året og udgives af Det Grønne Repræsentantskab, der er en de...

LÆS MERE

Første etape af nyt torv må nu betrædes

01. juli 2024

I november gik OKNygaard i jorden med de første gravemaskiner og begyndte arbejdet med det nye torv, der bliver en central del og pulserende bymidte for den n...

LÆS MERE

HOVEDKONTOR

 

OKNygaard A/S

Rosbjergvej 5G, Årslev
8220 Brabrand
Tel. 7021 5400

info@oknygaard.dk

CVR-nummer: 35394818
EAN-nummer: 5 790 001 792 091

Info til leverandører

Cookiepolitik

Whistleblower

 

LOKALKONTORER

 

Aalborg

Pioner Allé 14
9200 Aalborg SV
Tel. 7021 5400

Aarhus

Rosbjergvej 5,
8220 Brabrand
Tel. 7021 5400

Borup

Bækgårdsvej 90
4140 Borup
Tel. 7021 5400

Holstebro

Elkjærvej 70
7500 Holstebro
Tel. 7021 5400

Horsens

Mossvej 3, Lund
8700 Horsens
Tel. 7021 5400

Kolding

Neptunvej 40
6000 Kolding
Tel. 7021 5400

København

Fabriksparken 2
2600 Glostrup
Tel. 7021 5400

Odense

Petersmindevej 23
5000 Odense C
Tel. 7021 5400

Randers

Hjaltesvej 19
8960 Randers SØ
Tel. 7021 5400

Rødekro

Brundevej 11
6230 Rødekro
Tel. 7021 5400

Vejle

Nørre Bygade 26
7100 Vejle
Tel. 7021 5400

FIND DIT LOKALKONTOR

 

Rødekro Hasselager Horsens Vejle Kolding Odense Borup Farum København