Grøn elektrisk succes for anlægsgartner

07. juni 2019

Batteridrevne maskiner giver OKNygaard bedre økonomisk drift, bedre miljø med mindre CO2 – og bedre helbred for medarbejderne

Det ligner win-win-win og måske endnu mere win for anlægsgartnerfirmaet OKNygaard, som er med helt i front blandt landets grønne aktører. For et år siden skiftede koncernen stort set alle håndholdte maskiner ud i afdelingerne i Vejle, Kolding og Kruså. Nu dokumenterer en undersøgelse, at den elektriske satsning er en ubetinget succes. Bedre økonomi – tjek. Bedre miljø med mindre CO2 – tjek. Tilfredse medarbejdere med bedre helbred – tjek.

Hvor det overhovedet var muligt at finde batteridrevne alternativer, blev hele flåden af håndholdte maskiner skrottet på én gang i begyndelsen af 2018. Et tæt samarbejde med Husqvarna og maskinforretningen Vemas sendte 101 funklende nye Husqvarna-maskiner ud i de tre sydjyske OKNygaard-afdelinger. Med fulgte Husqvarnas Fleet Service til styring af såvel de nye maskiner som af andet materiel.

2,6 tons mindre CO2
”Efter det første år, hvor batteridriften har været rullet ud i fuld skala i Vejle, Kolding og Kruså kan vi konstatere, at vi har udledt 2,6 tons mindre CO2, end vi ville have gjort ved det samme arbejde uden el-maskiner. Det er miljøet helt sikkert godt tilfreds med. De nye maskiner har brugt nul brændstof, og vi får lavere driftsomkostninger, fordi batterimaskinerne ikke har sliddele. Ikke mindst er tilbagemeldingerne fra vores medarbejdere positive. Eldrevne maskiner er lettere, der er ingen benzindampe, og de er stort set vibrationsfri”, fortæller afdelingschef Erik Larsen hos OKNygaard.

”I starten var en del af vores medarbejdere skeptiske med hensyn til batterimaskinernes kapacitet i forhold til benzindrevne. Fordelene har imidlertid vist sig klart større end ulemperne. Brugerundersøgelsen blandt medarbejderne viser da også, at stemningen er skiftet fra skeptisk til positiv. En af de umiddelbart eneste anker er, at konverterne i bilerne ikke kan generere strøm nok til tre medarbejdere, der klipper hæk en hel dag. Det løser vi nu med backup fra en powerbank, som kan levere cirka 40 opladninger af batterierne”, fortæller Jesper Andreasen, der er materielansvarlig hos OKNygaard i Vejle.

Kunderne hører os ikke
Også kunderne er blevet spurgt i den opfølgende undersøgelse.
”En del kunder har bemærket, at vi har klippet hæk tidligt om morgen uden støj. Men generelt har vi nok ikke været gode nok at fortælle vores kunder om overgangen til batterier. Det er lidt paradoksalt, at kunderne ikke har hørt nok til, at de ikke har hørt os”, siger afdelingschef Erik Larsen.

”Flere og flere kommuner og erhvervskunder øger fokus på grøn drift og efterspørger miljørigtige maskiner i deres udbud. Ikke mindst kommunerne stiller i stadig højere grad krav om, at vi bruger el-værktøj og el-biler. Det er en tendens, som vi vil møde med yderligere investeringer og fokus på batteriløsninger til driften. Vi har jo allerede taget hul på at gøre fremtiden emissionsfri og lydløs. Dermed har vi sikret os en førerposition i branchen, som vi naturligvis agter at bevare og udbygge”, siger Erik Larsen.

Husqvarnas Fleet Service er ensbetydende med, at alt udstyr nu er forsynet med sensorer, som løbende opsamler data, som så kan behandles af OKNygaards fleetmanager, Klavs Thorsø Nielsen.
”Det betyder, at vi helt præcist kan se, om de forskellige ruter har det materiel, der skal bruges. Vi kan lave en nøje udskiftningsplan for maskiner, der kører meget. Tidligere er maskiner udskiftet, uden at der reelt har været behov for det. Nu véd vi, hvor mange timer, hver enkelt maskine har været i anvendelse, og vi kan fokusere mere på service på maskinerne”, forklarer Klavs Thorsø Nielsen.

Ingen forsvundne maskiner
Fleet Service-flådestyringen har også resulteret i, at der i 2018 ikke forsvandt en eneste maskine.
”Tidligere er der altid forsvundet maskiner i større eller mindre omfang. Med Fleet Service fandt vi via GPS-signal en hækkeklipper, der ved en fejl var røget med i en stor affaldsbunke”, siger Klavs Thorsø Nielsen.

Ved hjælp af Fleet Service har Klavs Thorsø Nielsen blandt andet konstateret, at 47 procent af maskinerne er brugt mindre end 10 timer. Dem er er naturligvis ikke grund til at overveje udskiftning af foreløbig.

OKNygaards arbejdsmiljøkoordinator, Martin William Olesen, glæder sig mere over, at folkene i marken er kommet til at køre bedre med det batteridrevne grej.
”Alene en detalje som, at der ikke skal trækkes i en startsnor til en benzindrevet maskine adskillige gang i løbet af en dag, er en klar fordel. Tidligere klagede medarbejdere med hækkeklippere over hovedpine på grund af benzindampe, selv om vi naturligvis brugte miljøbenzin. Nu har el-klipperne fjernet både benzin og hovedpine”, siger arbejdsmiljøkoordinatoren.

”Samtidig er vibrationerne stort set væk. Netop vibrationerne fra benzinmotorerne sammen med vægten betød tidligere, at medarbejderne kun kunne arbejde med maskinerne kort tid ad gangen. De batteridrevne maskiner er tæt på vibrationsfri, og så vejer de generelt et halvt kilo mindre end tilsvarende benzindrevne, foruden vægten af brændstoffet”, fortæller Martin William Olesen.


Mød OKNygaard-medarbejdere i 3F’s magasin GRØNT

25. januar 2024

GRØNT er Danmarks største fagmagasin for den grønne branche. Magasinet udkommer otte gange om året og udgives af Det Grønne Repræsentantskab, der er en de...

LÆS MERE

Med nye samarbejdsformer baner OKNygaard vejen for biodiversitet

06. februar 2024

Som vandforsyningsselskab har VandCenter Syd, der dækker Odense og Nordfyn, driftssikkerhed som førsteprioritet, men biodiversitet på deres grønne arealer e...

LÆS MERE

HOVEDKONTOR

 

OKNygaard A/S

Rosbjergvej 5G, Årslev
8220 Brabrand
Tel. 7021 5400

info@oknygaard.dk

CVR-nummer: 35394818
EAN-nummer: 5 790 001 792 091

Info til leverandører

Cookiepolitik

Whistleblower

 

LOKALKONTORER

 

Aalborg

Gøteborgvej 5
9200 Aalborg SV
Tel. 7022 7729

Aarhus

Rosbjergvej 5,
8220 Brabrand
Tel. 8628 7688

Borup

Bækgårdsvej 90
4140 Borup
Tel. 5753 7509

Farum

Farum Gydevej 83
3520 Farum
Tel. 7022 8343

Holstebro

Elkjærvej 70
7500 Holstebro
Tel. 7021 5400

Horsens

Mossvej 3, Lund
8700 Horsens
Tel. 7022 7642

Kolding

Neptunvej 40
6000 Kolding
Tel. 7020 0747

København

Fabriksparken 2
2600 Glostrup
Tel. 7021 5400

Odense

Petersmindevej 23
5000 Odense C
Tel. 7022 3832

Randers

Hjaltesvej 19
8960 Randers SØ
Tel. 7022 7644

Rødekro

Brundevej 11
6230 Rødekro
Tel. 7020 0747

Vejle

Nørre Bygade 26
7100 Vejle
Tel. 7020 0747

FIND DIT LOKALKONTOR

 

Rødekro Hasselager Horsens Vejle Kolding Odense Borup Farum København