Godt arbejdsmiljø, mindre CO2 og ingen støjgener - grøn el-drift i byrum er win-win

25. maj 2021

Hos OKNygaard er knap 1000 håndholdte maskiner blevet konverteret til el, hvilket giver en næsten emissions- og støjfri drift. Det er særligt vigtigt i byerne, som i højere grad er plaget af luft- og støjforurening. Bedre arbejdsmiljø og markant CO2-reduktion gør el-drift til klart førstevalg.

Siden 2018 har OKNygaard arbejdet med konverteringen af håndholdte maskiner til el. Ved udgangen af næste år vil konverteringen være gennemført i alle elleve driftsafdelinger. Det sparer cirka 26 ton CO2 årligt, hvilket er en reduktion på hele 95%.

’’Kommuner, virksomheder og boligforeninger får stadig større fokus på grøn drift og efterspørger miljørigtige løsninger og maskiner i deres udbud. Særligt kommunerne stiller krav om, at vi bruger el-værktøj og el-biler. Det er en tendens, som vil fortsætte og derfor har vi investeret massivt i at kunne levere grøn el-drift som de førende på området’’, udtaler Niels Anker, der er afdelingschef på Sjælland. Nu hvor el-værktøjet er på plads, er næste skridt at udbygge indsatsen med flere el-cykler, el-ladvogne og el-biler.


Hækklipning, mens byen sover

En markant CO2-reduktion er langt fra den eneste gevinst. Kunderne får også en mærkbar gevinst, fordi støjgenerne forsvinder.

’’Maskinerne larmer væsentligt mindre og giver færre eller ingen støjgener. Det betyder bl.a., at vi kan klippe hæk eller samle løv tidligt om morgenen uden at forstyrre de mange omkringliggende boliger og på hospitaler, hvor patienterne ikke må forstyrres’’, fortæller Niels Anker.

 

Også til gavn for medarbejderne

OKNygaards målsætning om 100% konvertering til el-værktøj i 2022 handler både om at mindske CO2-aftrykket, men i høj grad også om at skabe et bedre arbejdsmiljø. El-værktøj giver bl.a. medarbejderne en større frihed, som de ikke har, når ledningen begrænser mobilitet og rækkevidden. Samtidig er el-værktøj nærmest lydløst og lettere at bære rundt på, hvilket giver et langt bedre arbejdsmiljø. ’’De afgiver ingen skadelige benzindampe og 45% færre vibrationer, så man kan arbejde ubesværet hele dagen’’, forklarer Niels Anker.

På Brønshøj Kirkegård kører Sofie Kruse og Freja Busch fra OKNygaards driftsafdeling i Glostrup rundt på en af virksomhedens el-ladvogne. El-ladvognene bliver især brugt på kirkegårde og hospitaler, hvor der er begrænset plads og behov for ro.

’’Vognens store lad gør arbejdet lettere. Vi kan bl.a. nøjes med at køre én runde, når skraldespandene skal tømmes eller affald og gamle blomster skal fjernes fra gravstederne. Før vi fik vognen, brugte vi trillebøre. Det krævede mange ture frem og tilbage til opsamlingsstedet’’, fortæller Freja Busch. Sofie Kruse supplerer: ’’Det er også en klar fordel, at vi hele tiden har vores værktøj ved hånden, fordi vognen nemt kan komme omkring og manøvres rundt på de smalle stier’’.


HOVEDKONTOR

 

OKNygaard A/S

Rosbjergvej 5G, Årslev
8220 Brabrand
Tel. 7021 5400

info@oknygaard.dk

CVR-nummer: 35394818
EAN-nummer: 5 790 001 792 091

Info til leverandører

Cookiepolitik

Whistleblower

 

LOKALKONTORER

 

Aalborg

Pioner Allé 14
9200 Aalborg SV
Tel. 7021 5400

Aarhus

Rosbjergvej 5,
8220 Brabrand
Tel. 7021 5400

Borup

Bækgårdsvej 90
4140 Borup
Tel. 7021 5400

Holstebro

Elkjærvej 70
7500 Holstebro
Tel. 7021 5400

Horsens

Mossvej 3, Lund
8700 Horsens
Tel. 7021 5400

Kolding

Neptunvej 40
6000 Kolding
Tel. 7021 5400

København

Fabriksparken 2
2600 Glostrup
Tel. 7021 5400

Odense

Petersmindevej 23
5000 Odense C
Tel. 7021 5400

Randers

Hjaltesvej 19
8960 Randers SØ
Tel. 7021 5400

Rødekro

Brundevej 11
6230 Rødekro
Tel. 7021 5400

Vejle

Nørre Bygade 26
7100 Vejle
Tel. 7021 5400

FIND DIT LOKALKONTOR

 

Rødekro Hasselager Horsens Vejle Kolding Odense Borup Farum København