06. november 2023
Til nytår skal et nyt byggeri på Rødkløvervej i Aarhus stå klar. Både byggeri og gårdrum begynder for alvor at tage form med et væld af elementer og detaljer.
Der bliver knoklet både ude og inde, oppe og nede for at blive klar til aflevering af de 209 nye lejeboliger på Rødkløvervej i udkanten af Christiansbjerg i Aarhus. Mellem og omkring bygningerne er anlægsgartner og klimaentreprenør OKNygaard i gang med at opbygge terræn, anlægge boldbane, bygge små terrasser foran de nederste lejligheder og snart følger den afsluttende beplantning, som kommer til at give hele byggeriet en grøn ramme, både til gavn for beboere og lokalområdet.
OKNygaards projektleder Martin Høj mener, at de nye beboere godt kan se frem til at flytte ind:
”Som udførende anlægsgartner og entreprenør på de udendørs arealer oplever vi, at der er et helt andet fokus på design, anvendelse og kvalitet end tidligere. Der er kommet langt flere boliger i Aarhus, og derfor gælder det om at have noget at byde på – også selvom målgruppen blandt andet er unge og studerende, som tidligere i høj grad måtte tage, hvad der var. For os gør det kun opgaven endnu mere relevant og spændende.”
Grønt, æstetisk og funktionelt
Når vi vender kalenderbladet fra 2023 til 24, er de nye boliger klar til indflytning. Hvor der tidligere var 10 parcelhuse, er der i dag en karrébebyggelse i varierende højder og et multifunktionelt gårdrum.
Folkene fra OKNygaard har således stået for jordarbejde, belægning, fliser og beplantning – både inde i gårdrummet og omkring byggeriet, hvor der anlægges ’lommeparker’, som skal fungere som små, grønne oaser for hele området.
”Det har været en prioritet både at skabe et attraktivt gårdmiljø, som ikke bare er pænt at kigge ud på fra boligerne, men hvor der også er en masse fede anvendelsesmuligheder. Derudover er byggeriet også åbnet op mod omgivelserne ved både at have små terrasser på ydersiden af de nederste lejligheder og skabe plantede miljøer, der hænger godt sammen med området øvrige grønne områder,” siger Martin Høj.
Gårdrum på tagdæk sætter krav til materialer og faglighed
En stor del af gårdrummet bygges ovenpå p-kælderen, hvilket giver andre krav til materialer, så trykket ikke bliver for stort. I de beplantede arealer udlægges en speciel taghavejord, der kan optage en del vand og vejer meget lidt i tør form. Det færdige gårdrum får et samlet højdespring fra højeste til laveste punkt på cirka 3,5 meter. Derfor etableres støttemure, trapper og skråninger til at optage forskellen, men det er ifølge Martin Høj også med til at skabe et helt særligt gårdmiljø.
”Gangstier laves i én type belægningssten, og der ved opholdsarealer er valgt en blanding af fire forskellige fliser, og trapperne er opbygget med forskellige typer trin. Det giver en masse spil i udtrykket og gør i det hele taget, at der sker en masse i gårdrummet, uden det bliver for meget. Der er altså virkelig tænkt over detaljerne, så ud over at det selvfølgelig er sjovere for os at arbejde med det, er det med til at gøre området langt mere attraktivt,” siger han.
11. november 2024
Det seneste års integration af driftsaktiviteterne i idverde Danmarks datterselskaber bliver springbræt til et generationsskifte. Ole Kjærgaard takker af som...
LÆS MERE30. april 2024
Solen skinner i Jelling, hvor Steffen Krogager Madsen efterhånden er hjemmevant. Han er projektleder hos OKNygaard, der i februar 2023 gik i gang med det omfat...
LÆS MERE
Rosbjergvej 5G, Årslev
8220 Brabrand
Tel. 7021 5400
CVR-nummer: 35394818
EAN-nummer: 5 790 001 792 091
Pioner Allé 14
9200 Aalborg SV
Tel. 7021 5400
Rosbjergvej 5,
8220 Brabrand
Tel. 7021 5400
Bækgårdsvej 90
4140 Borup
Tel. 7021 5400
Elkjærvej 70
7500 Holstebro
Tel. 7021 5400
Mossvej 3, Lund
8700 Horsens
Tel. 7021 5400
Neptunvej 40
6000 Kolding
Tel. 7021 5400
Fabriksparken 2
2600 Glostrup
Tel. 7021 5400
Petersmindevej 23
5000 Odense C
Tel. 7021 5400
Hjaltesvej 19
8960 Randers SØ
Tel. 7021 5400
Brundevej 11
6230 Rødekro
Tel. 7021 5400
Nørre Bygade 26
7100 Vejle
Tel. 7021 5400