28. marts 2023
Flere offentlige og private virksomheder implementerer bæredygtighed gennem udbud, hvor parametre som miljø og sociale forhold bliver en del af kravene. Anlægsgartnervirksomheden OKNygaard byder det øgede fokus på bæredygtighed velkommen og opfordrer samtidig kommuner, regioner og virksomheder til i højere grad at prioritere bæredygtighed i deres evalueringer, hvor pris ofte bliver den mest afgørende faktor.
Hensyn til miljøet og socialt ansvar er ved at finde indpas i udbud fra offentlige virksomheder. Derfor bliver krav om bl.a. CO2-regnskab, brug af eldrevet materiel eller HVO-diesel samt socialt ansvar for hele leverandørkæden mere udbredt. Det genkender anlægsgartnervirksomheden OKNygaard, der er en del af idverde-koncernen. Det er en tendens, som de gerne ser mere udbredt, fortæller adm. direktør i OKNygaard, Ole Kjærgaard:
”Hvis vi som samfund skal afhjælpe den natur- og klimakrise, vi står over for, og vi som virksomheder skal tage ansvar for vores ’impact’ hele vejen ned gennem leverandørkæden, bliver vi nødt til at sætte skub i den bæredygtige udvikling. Udbuddene er et godt sted at starte,” siger Ole Kjærgaard og fortsætter:
”Det er positivt, at flere inkluderer bæredygtighed, herunder naturhensyn, i deres udbudsproces, for det kan gøre en stor forskel for vores miljø og samfund. Vi håber, at endnu flere vil være med, og at flere prioriterer bæredygtighed, så det ikke bliver prisen, der i sidste ende afgør andelen af natur- og klimahensyn, for så rykker vi ikke langt nok”.
Bæredygtighedscertificering sætter retningen
Hos OKNygaard har de sat bæredygtighed i højsædet. Anlægsgartnervirksomheden opnåede i efteråret 2022 bæredygtighedscertificeringen B Corp som den første anlægsgartnervirksomhed i hele EU. En B Corp-certificering er dokumentation på høje standarder inden for både miljø og socialt ansvar.
”Hvis vi som virksomhed ønsker mere fokus på bæredygtighed, så må vi selv tage ansvar, gå forrest og gøre en indsats for at inspirere andre”, siger Ole Kjærgaard og fortsætter:
”Vi gør vores ypperste for at udvikle os og skabe innovative metoder til f.eks. at øge biodiversitet og CO2-binding hos vores kunder, ligesom vi optimerer egne aktiviteter, så de udleder mindre CO2. Vi ser også løbende på sociale forhold som arbejdsmiljø og trivsel i vores egen organisation, ligesom vi evaluerer vores leverandører på en lang række parametre”, afslutter Ole Kjærgaard, adm. direktør hos OKNygaard.
Bæredygtighedsstrategien sikrer implementering
OKNygaard har vedtaget en bæredygtighedsstrategi, som indeholder 10 mål, der sikrer, at bæredygtighed gennemsyrer alle dele af organisationen og siver videre ud i samfundet. Det indebærer bl.a. CO2-reduktion, øget ressourceanvendelse, øget biodiversitet, høj medarbejdertrivsel, etablering af partnerskaber og at skærpe opmærksomheden på vigtige samfundsemner som klimaforandringer og natur- og biodiversitetskrisen.
08. juli 2024
Den nye Musikhuspark er tegnet af den århusianske tegnestue Schønherr, sammen med Habitas, Artelia og Morten Stræde, og OKNygaard kommer til at stå for anl...
LÆS MERE27. maj 2024
Der har været travlhed hen over foråret hos anlægsgartner OKNygaard, der har opgaven med at etablere de mange kvadratmeter udearealer omkring det nye, fælle...
LÆS MERE
Rosbjergvej 5G, Årslev
8220 Brabrand
Tel. 7021 5400
CVR-nummer: 35394818
EAN-nummer: 5 790 001 792 091
Gøteborgvej 5
9200 Aalborg SV
Tel. 7021 5400
Rosbjergvej 5,
8220 Brabrand
Tel. 7021 5400
Bækgårdsvej 90
4140 Borup
Tel. 7021 5400
Elkjærvej 70
7500 Holstebro
Tel. 7021 5400
Mossvej 3, Lund
8700 Horsens
Tel. 7021 5400
Neptunvej 40
6000 Kolding
Tel. 7021 5400
Fabriksparken 2
2600 Glostrup
Tel. 7021 5400
Petersmindevej 23
5000 Odense C
Tel. 7021 5400
Hjaltesvej 19
8960 Randers SØ
Tel. 7021 5400
Brundevej 11
6230 Rødekro
Tel. 7021 5400
Nørre Bygade 26
7100 Vejle
Tel. 7021 5400