12. september 2024
To af landets største anlægsgartnervirksomheder, OKNygaard og Malmos Landskaber, samler kræfterne som en del af idverde-koncernen. Anlægsaktiviteterne fra begge selskaber samles under navnet ’’Malmos – en del af idverde’’ og vil rumme mere end 300 medarbejdere samt en omsætning på over en halv milliard kroner. En fælles ambition om at sætte tonen for fremtidens landskaber er drivkraften.
To af landets største anlægsgartnervirksomheder, OKNygaard og Malmos Landskaber, samler kræfterne som en del af idverde-koncernen. Anlægsaktiviteterne fra begge selskaber samles under navnet ’’Malmos – en del af idverde’’ og vil rumme mere end 300 medarbejdere samt en omsætning på over en halv milliard kroner. En fælles ambition om at sætte tonen for fremtidens landskaber er drivkraften.
”Vores drøm er at sætte tonen for fremtidens landskaber og skabe betingelserne for det fedeste sted at arbejde”. Så klar er udmeldingen fra Kim Thinggaard, der er nuværende adm. direktør i Malmos Landskaber og som kommer til at stå i spidsen for den nye landsdækkende landskabs- og anlægsgartnervirksomhed.
Begge virksomheder er inden for de senere år blevet opkøbt af Europas førende anlægsgartnerkoncern idverde, men har indtil videre fungeret som selvstændige virksomheder hver for sig. Tidligere på året igangsatte idverde en sammenlægning af driftsaktiviteterne i OKNygaard og søsterselskabet Grøn Vækst, hvilket har banet vejen for tilsvarende synergiskabelse på tværs af idverdes anlægsforretninger.
”I et fælles set-up kan vi drage nytte af en række specialkompetencer på tværs af geografi og projekter, og derigennem skabe endnu flere udviklingsmuligheder. Med en større omsætning samt flere mennesker og materiel får vi større muskler til at kunne løfte både længerevarende, store og mere komplekse opgaver – f.eks. inden for klimatilpasning, biodiversitet, bynatur og naturgenopretning”, fortsætter Kim Thinggaard.
Stærkere position til at drive naturpositive løsninger fremad
’Malmos – en del af idverde’ vil bl.a. bruge den styrkede platform til at komme endnu tidligere ind i projekterne med praktisk viden og know-how om planter, træer, vand, jord og råstoffer – og til at opsøge partnerskaber med professionelle bygherrer, rådgivere og landskabsarkitekter om løsningen af konkrete projekter såvel som vigtige samfundsdagsordener, heriblandt håndtering af klimaforandringer med naturpositive løsninger og de svindende mængder råstofressourcer som grus og sten. Det fortæller Morten Dohrmann Hansen, der er CEO i moderselskabet idverde Danmark.
’’Med en endnu tungere stemme i markedet vil ’Malmos – en del af idverde’ kunne sørge for, at vores kunders drømme og ambitioner om mere natur i byen, mere natur af høj kvalitet og større fokus på naturens mange løsninger kan gå opfyldelse. I idverde vil vi ikke acceptere status quo, hvor størstedelen af økonomien bruges på at opføre byggeriet, når vi ved, hvor livsvigtigt landskabet mellem bygningerne er. Heldigvis ser vi større og større forståelse for værdien og betydningen af natur- og klimapositive landskaber – f.eks. større mental sundhed, højere kvadratmeterpriser, lavere temperaturer i byerne samt genanvendelse af sparsomme naturressourcer som vand og grus’’, udtaler Morten Dohrmann Hansen.
Stærkt katalog af realiserede projekter
De to sammenlagte virksomheder har hver især stået bag nogle af landets mest bemærkelsesværdige landskabsprojekter. Eksempler herpå er CopenHill på Amagerforbrændingen, H.C. Andersen Haven i Odense, BaseCamp ved Lyngby, Operaparken, tre nye Metrostationsforpladser i København, Jelling Monumentområdet, Budolfi Plads i Aalborg, De Helende Haver på Bispebjerg Hospital samt en lang række klimatilpasnings- og grønne forskønnelsesprojekter for kommuner og forsyninger, boligselskaber og virksomheder i hele landet.
Et samlet ’Malmos – en del af idverde’ har således et stort bagkatalog at bygge videre på og gode forudsætninger for at blive udvalgt til kommende landskabsprojekter i hele Danmark.
Faktaboks:
idverde Danmark er en del af den europæiske koncern af samme navn, der har selskaber i seks lande og som beskæftiger cirka 10.000 medarbejdere inden for etablering og pleje af landskaber, bynatur og grønne områder. I Danmark beskæftiger idverde cirka 1.000 medarbejdere og med en årlig omsætning på 1,3 mia. kroner.
Malmos Landskaber blev grundlagt for mere end 70 år siden på Vestsjælland og har siden haft sit primære marked på Sjælland og i Storkøbenhavn.
OKNygaard blev skabt i en fusion mellem OK Grøn Anlæg A/S og Bent Nygaard Anlæg A/S tilbage i 2013. Siden da har anlæg af bl.a. byrum, skoler, boligområder og klimasikring haft en stærkt selvstændigt forretningsben i OKNygaard, hvor man har opereret fra flere lokationer på tværs af landet.
Samlingen af anlægsaktiviteterne under navnet ’Malmos – en del af idverde’ sker gradvist frem mod en formel juridisk sammenlægning senest i løbet af 2025.
30. april 2024
Solen skinner i Jelling, hvor Steffen Krogager Madsen efterhånden er hjemmevant. Han er projektleder hos OKNygaard, der i februar 2023 gik i gang med det omfat...
LÆS MERE12. september 2024
To af landets største anlægsgartnervirksomheder, OKNygaard og Malmos Landskaber, samler kræfterne som en del af idverde-koncernen. Anlægsaktiviteterne fra b...
LÆS MERE
Rosbjergvej 5G, Årslev
8220 Brabrand
Tel. 7021 5400
CVR-nummer: 35394818
EAN-nummer: 5 790 001 792 091
Pioner Allé 14
9200 Aalborg SV
Tel. 7021 5400
Rosbjergvej 5,
8220 Brabrand
Tel. 7021 5400
Bækgårdsvej 90
4140 Borup
Tel. 7021 5400
Elkjærvej 70
7500 Holstebro
Tel. 7021 5400
Mossvej 3, Lund
8700 Horsens
Tel. 7021 5400
Neptunvej 40
6000 Kolding
Tel. 7021 5400
Fabriksparken 2
2600 Glostrup
Tel. 7021 5400
Petersmindevej 23
5000 Odense C
Tel. 7021 5400
Hjaltesvej 19
8960 Randers SØ
Tel. 7021 5400
Brundevej 11
6230 Rødekro
Tel. 7021 5400
Nørre Bygade 26
7100 Vejle
Tel. 7021 5400