Første etape af nyt torv må nu betrædes

01. juli 2024

I sidste uge blev første etape af det nye torv i bydelen Støvring Ådale klar til aflevering. Gennem godt et halvt år har anlægsgartner OKNygaard arbejdet på den nye bymidte, hvor der er mulighed for både afslapning og aktivitet. Torvet kommer også til at fungere som klimasikring med store LAR-bede, der kan håndtere voldsomme regnhændelser.

I november gik OKNygaard i jorden med de første gravemaskiner og begyndte arbejdet med det nye torv, der bliver en central del og pulserende bymidte for den nye bydel Støvring Ådale, øst for det centrale Støvring. Området har gennemgået en større forvandling med opførelse af et nyt Sundhedshus og anlæggelse af første del af et nyt torv, hvor der har været særligt fokus på at skabe rum til både ophold og aktivitet – både for brugere af Sundhedshuset og for de lokale beboere. Men udover at være et flot torv, skal det også løse en ret så samfundskritisk opgave – nemlig at håndtere de generelt stigende regnmængder og voldsomme regnhændelser.

OKNygaard har været totalentreprenør på anlægsarbejdet af det nye torv og arealet omkring det nye Sundhedshus, og projektleder Kasper Fleischer glæder sig over nu at overlevere første etape til bygherren Rebild Kommune og de lokale brugere. 

”Som altid, når man opererer i det fri, er arbejdet påvirket af vind og vejr, og der er ingen tvivl om, at vi som alle andre har været udfordret af den lange vinter, men vi er kommet godt i mål. Det er et stort og fedt projekt at være en del af med et væld af gode elementer – både hvad angår arkitekturen, de mange grønne elementer, belysning, ophold og aktivitetsmuligheder,” fortæller Kasper Fleischer.  

I sidste uge blev der lagt hånd på de sidste anlægsdetaljer, som omfatter ny kloakering og ny parkeringsplads, der også fungerer som LAR-projekt (lokal afledning af regnvand). Der er plantet træer og stauder omkring Sundhedshuset og på torvet, og på selve torvet er der lagt 1.500 m2 tegl, der er anlagt promenadesti, som kommer til at strække sig over 160 meter og etableret 260 m2 LAR-bed, som kan håndtere det, man kalder en 100 års-hændelse. I LAR-bedet er der vegetationsmåtter, som både kan tåle store regnmængder og tørkeperiode, og hen over bassinet er der etableret en gangbro i ubehandlet eg og egeplinte til ophold. 

”Når det hele er vokset til, bliver det næsten en lille havevandring, og man kan sætte sig med fødderne ud over bassinet. Der har været en klar vision om at skabe et sammenhængende byrum af høj kvalitet – både hvad angår udtryk og materiale, og med den varierede beplantning af stauder, græsser, sedum og 16 forskellige træarter, har vi her et lille stykke natur i byrummet,” siger Kasper Fleischer.  

Projektet omfatter også et aktivitetsområde, som både kan anvendes til leg og til genoptræning for brugere af sundhedshuset, der er betonplinte til ophold på torvet, og de kommende brugere kan nyde et spændende lysprojekt, der er blevet til i samarbejde med LITE A/S.

”Målet har også været at skabe et torv, hvor der også er rart at være om aftenen. Lysprojektet sikrer både veloplyste områder og en helt særlig stemningsbelysning. Det er endnu et eksempel på, at det er et helstøbt projekt, og vi glæder os til at komme tilbage og færdiggøre etape 2,” slutter Kasper Fleischer.  


Etape 2 af OKNygaards anlægsarbejde
forventes at have opstart sidst i 2025 / først i 2026.

I disse år vokser Støvring i det område øst for jernbanen, der hedder Støvring Ådale. Byrådet i Rebild Kommune har sat gang i en proces, der skal sikre, at området styrker og forbedrer den centrale del af byen. Processen startede tilbage i 2017, og i 2019 vedtog byrådet den samlede udviklingsplan BRIKKEN for Støvring Ådale. Den samlede udviklingsplan er skrevet af rådgiverteamet Arkplan og LE34 samt underrådgiver Projekt Gruppen (rebild.dk).


Robotter og vilde enge

27. maj 2024

Der har været travlhed hen over foråret hos anlægsgartner OKNygaard, der har opgaven med at etablere de mange kvadratmeter udearealer omkring det nye, fælle...

LÆS MERE

OKNygaards arbejde i Jelling ind på på opløbsstrækningen

30. april 2024

Solen skinner i Jelling, hvor Steffen Krogager Madsen efterhånden er hjemmevant. Han er projektleder hos OKNygaard, der i februar 2023 gik i gang med det omfat...

LÆS MERE

HOVEDKONTOR

 

OKNygaard A/S

Rosbjergvej 5G, Årslev
8220 Brabrand
Tel. 7021 5400

info@oknygaard.dk

CVR-nummer: 35394818
EAN-nummer: 5 790 001 792 091

Info til leverandører

Cookiepolitik

Whistleblower

 

LOKALKONTORER

 

Aalborg

Pioner Allé 14
9200 Aalborg SV
Tel. 7021 5400

Aarhus

Rosbjergvej 5,
8220 Brabrand
Tel. 7021 5400

Borup

Bækgårdsvej 90
4140 Borup
Tel. 7021 5400

Holstebro

Elkjærvej 70
7500 Holstebro
Tel. 7021 5400

Horsens

Mossvej 3, Lund
8700 Horsens
Tel. 7021 5400

Kolding

Neptunvej 40
6000 Kolding
Tel. 7021 5400

København

Fabriksparken 2
2600 Glostrup
Tel. 7021 5400

Odense

Petersmindevej 23
5000 Odense C
Tel. 7021 5400

Randers

Hjaltesvej 19
8960 Randers SØ
Tel. 7021 5400

Rødekro

Brundevej 11
6230 Rødekro
Tel. 7021 5400

Vejle

Nørre Bygade 26
7100 Vejle
Tel. 7021 5400

FIND DIT LOKALKONTOR

 

Rødekro Hasselager Horsens Vejle Kolding Odense Borup Farum København