25. januar 2024
Livslang læring, en stor projektlederopgave og mere bæredygtigt gartnerarbejde er nogle af de emner, som OKNygaard-medarbejdere er blevet interviewet om til 3F-magasinet GRØNT i den seneste tid.
GRØNT er Danmarks største fagmagasin for den grønne branche. Magasinet udkommer otte gange om året og udgives af Det Grønne Repræsentantskab, der er en del af 3F. GRØNT dykker ned i temaer og emner inden for branchen, og OKNygaard har haft fornøjelsen af at bidrage til magasinet gennem nogle af vores dygtige medarbejdere.
I de seneste udgaver har læserne mødt Carl Aistrup Sørensen, der tog sin anlægsgartner-svendeprøve som 64-årig, Henriette Radmer, der har været teamleder på projektet i Operaparken i København og Camilla Dybelund, der har udtalt sig om emnet ’mere bæredygtigt gartnerarbejde’.
LIVSLANG LÆRING
”Man er aldrig for gammel til at lære noget nyt!”
Det er indledningen på et interview med Carl Aistrup Sørensen, anlægsgartner hos OKNYgaard, i 3F-magasinet GRØNT. Carl gik til anlægsgartner-svendeprøve som 64-årig, og han er et rigtig godt eksempel på, at man kan lære hele livet.
Carl Aistrup Sørensen har arbejdet hen mod prøven – som han i øvrigt bestod med to flotte 10-taller – siden han i 2005 blev afskediget fra sit job på et slagteri, der lukkede. I mellemtiden har han løbende taget AMU-kurser på Sandmoseskolen i Nordjylland, og i dag kan han altså kalde sig anlægsgartner, og – mener vi – et forbillede.
Som han siger i artiklen:
”De unge skal huske at tænke i livsløn frem for dagløn. De skal måske arbejde, til de bliver 75 år, og så er det vigtigt, at de passer på sig selv og bliver ved med at lære noget nyt. Her er jeg nok et godt eksempel på, at man aldrig bliver for gammel til at lære.”
ET PROJEKT UD OVER DET SÆDVANLIGE
I den seneste udgave af 3F-magasinet GRØNT kan du læse et interview med anlægsgartner ved OKNygaard Henriette Radmer, der har været teamleder på et af de måske mest fremtrædende byrumsprojekter i 2023, nemlig Operaparken i København.
Gennem et år har Henriette og 20 gartnere fra OKNygaard arbejdet på det store anlægsprojekt, som blev indviet i begyndelsen af september.
Historien er lidt ekstra særlig, fordi Henriette blev udlært for blot fire år siden, ansat i OKNygaard for et år siden og har ikke tidligere haft erfaring som projektleder. Og så har hun stået i front for dette ret unikke projekt, som bl.a. har budt på plantning af 50.000 blomsterløg og 600 store træer.
”Det har været en stor oplevelse at være med til at etablere parken … Hele holdet har haft en kæmpe betydning for projektets resultatet,” udtaler hun bl.a. i artiklen, som du kan læse i sin helhed her:
BÆREDYGTIGT GARTNERARBEJDER
”Nogle gange bander jeg lidt over tingene, men vi er nødt til at starte et sted for at skabe en udvikling. Det er jo den vej, vi skal. Jeg synes, det er spændende at gå foran i udviklingen mod mere miljø- og klimavenlige arbejdsmetoder.”
Sådan udtaler Camilla Dybelund, der er anlægsgartner hos OKNygaard, til det nyeste nummer af 3F-magasinet GRØNT. Hun er blevet interviewet om emnet ’mere bæredygtigt gartnerarbejde’, herunder overgangen fra benzin- til eldrevne maskiner og værktøj. Og som med alle forandring er der fordele og ulemper.
For eksempel skal hun forbi standpladsen for at oplade den store powerbank, og bilen skal også oplades. Og så er den eldrevne plæneklipper tungere end den gamle benzindrevne:
”Det er klart, at der er en periode med tilvænning, men det handler jo bare om at omstrukturere sin arbejdsdag en smule. Min plæneklipper er blevet tungere, men de andre maskiner er til gengæld blevet meget lettere. Vores maskiner er de bedste på markedet, så man får det til at fungere. Det er også rart at slippe for støj, vibrationer og os fra maskinerne. Alt i alt er det positivt.”
27. maj 2024
Der har været travlhed hen over foråret hos anlægsgartner OKNygaard, der har opgaven med at etablere de mange kvadratmeter udearealer omkring det nye, fælle...
LÆS MERE30. april 2024
Solen skinner i Jelling, hvor Steffen Krogager Madsen efterhånden er hjemmevant. Han er projektleder hos OKNygaard, der i februar 2023 gik i gang med det omfat...
LÆS MERE
Rosbjergvej 5G, Årslev
8220 Brabrand
Tel. 7021 5400
CVR-nummer: 35394818
EAN-nummer: 5 790 001 792 091
Pioner Allé 14
9200 Aalborg SV
Tel. 7021 5400
Rosbjergvej 5,
8220 Brabrand
Tel. 7021 5400
Bækgårdsvej 90
4140 Borup
Tel. 7021 5400
Elkjærvej 70
7500 Holstebro
Tel. 7021 5400
Mossvej 3, Lund
8700 Horsens
Tel. 7021 5400
Neptunvej 40
6000 Kolding
Tel. 7021 5400
Fabriksparken 2
2600 Glostrup
Tel. 7021 5400
Petersmindevej 23
5000 Odense C
Tel. 7021 5400
Hjaltesvej 19
8960 Randers SØ
Tel. 7021 5400
Brundevej 11
6230 Rødekro
Tel. 7021 5400
Nørre Bygade 26
7100 Vejle
Tel. 7021 5400